Chile Relleno – friture

Chile Relleno – friture

Chile Relleno – friture

Chili Relleno er en meget populær mexicansk ret, som kommer i mange forskellige variationer.

Det er en klassisk ret, som ifølge Wikipedia kan spores næsten 200 år tilbage til byen Puebla syd for Mexico City.

Chili Relleno betyder løst oversat “fyldt chili”, og de vigtigste komponenter i retten er en chili af en passende størrelse som fyldes med fyld efter eget valg, og derefter tilberedes – enten i ovnen eller friturestegt. Det er en ret, som er rigtig sjov at eksperimentere med, og har man først lavet den én gang får man lyst til at sætte den på menuen igen kort efter.

Chilihouses version af Chili Relleno er vist med både en traditionel version og en vegansk version.

Traditionel

Ingredienser

En dåse Poblano Chili

2 æg

100 gr mel

1 tsk bagepulver

250 gr ost (enten bøffel mozzarella eller cheddar)

Fritureolie

Fremgangsmåde

Skyl poblano chili og skær et langt snit igennem én af siderne.

Pisk bagepulver og æggeblommer sammen i en skål. I anden skål pisk æggeblommer helt stive og fold æggehviderne forsigtigt ind i æggeblommeblandingen, så du får en luftig friture dej.

Fyld ost ind i Poblano chilierne.

Vend den fyldte chili i mel og bank nænsomt lidt på siden for at ryste overskydende mel af. Dyp herefter chili i æggeblandingen og lad den dryppe af over skålen.

Frituresteges ca. 3-5 minutter på hver side indtil de er gyldne på hver side.

Vegansk

Ingredienser

En dåse Poblano Chili

100 gr mel

100 gr grahamsmel

1 mørk øl

1 tsk bagepulver

250 gr vegansk ost

Fritureolie

 

Fremgangsmåde

Skyl poblano chili og skær et langt snit igennem én af siderne.

Tør chili på et stykke køkkenrulle så de er helt tørre på ydersiden.

Bland bagepulver og hvedemel sammen i en skål. Hæld en mørk øl overblandingen, så du får en luftig frituredej.

Fyld ost ind i Poblano chilierne.

Vend den fyldte chili i grahamsmel og bank nænsomt lidt på siden for at ryste overskydende mel af. Dyp herefter chili i din frituredej og lad den dryppe af over skålen.

Frituresteges ca. 3-5 minutter på hver side indtil de er gyldne på hver side

 

Chili Relleno
Chili Relleno

 

Serveres med en tomatsalsa eller salsa verde.

Disse chile rellenos er også perfekte i en burrito sammen med frijoles refritos, så det er bare om at komme igang!

 

 

 

 

 

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *